Sorrow To Joy

Jordskælvet

Sorrow To Joy blev opstartet efter jordskælvet den 25. april 2015, hvor Nepal blev ramt af det største jordskælv gennem 81 år. Det blev målt til 7,8 på Richterskalaen. Mere end 8832 blev rapporteret omkommet og ødelæggelserne var katastrofale store. Et land der i forvejen var i knæ blev ramt af en kæmpe krise, der har gjort behovet for hjælp endnu større.

Sorrow To Joy blev opstartet for at hjælpe nødramte familier på længere sigt og havde desuden stort fokus på at beskytte børnene, som var i særlig fare for at blive udsat for menneskehandel. Sorrow To Joy er opstartet gennem private gaver i Mercy Outreach’s netværk.

Den første indsats efter Jordskælvet var at få nødhjælpspakker ud til ofrene. Vi fik 250.000 kr. fra Danida’s nødhjælpspulje. Pakkerne bestod af: 25 kg ris, en kasse nudler, olie, salt, kiks, medicin og hygiejneartikler, overlevelseskit, tæpper, telte, myggenet til 800 familier, svarende til ca. 3500 personer. Sorrow To Joy har desuden delt 450 antal trøjer ud til hvert barn, som har modtaget hjælp. De blev købt for indsamlede midler fra København Vineyard og Nexø Frikirke.

Bluser
Nogle af børnene i uddelte bluser.

Brændstofkrisen

I kølvandet på Jordskælvet kom brændstofkrisen, der har gjort at fødevarepriserne er steg med over 100%, hvilket er fatalt for landets fattige og har gjort situationen efter jordskælvet endnu værre. Det er vigtigt for Mercy Outreach at være med at være der for de fattigeste, når katastrofen rammer. Kasper Thorskov Hansen, Mercy Outreach´s formand, rejste med Søren Samuelsen til Nepal, hvor de sammen med de lokale ledere planlagde både den akutte og den længerestrakte indsats efter jordskælvet sidste år. Der er stadig behov for hjælp til nødramte familier og programmet Sorrow To Joy er derfor stadig et eksisterende arbejde.

Kasper deler nødhjælp ud kort tid efter jordskælvet. Behovet er massivt.

Mercy Outreach og Sorrow To Joy er meget taknemmelige for den økonomiske støtte, der er kommet ind til projektet. Og der skal lyde en stor tak til de mange private donorer, som har hjulpet økonomisk. Det har været en uvurderlig hjælp for de mange nødramte.

1 år efter jordskælvet

sorrow to Joy glade børn2

Et år efter jordskælvet er status på indsatsen både med Sorrow To Joy programmerne i de to landsbyer og nødhjælpen at:

  • 12.500 mennesker har modtaget forskellig slags hjælp.
  • Der er startet 2 nye kirker, 4 nye cellegrupper og 77 er blevet kristne.
  • Vi har været med til at genopbygge 102 midlertidige huse, alle med toiletter.
  • Der er omkring 450 børn, der får forskellig slags hjælp fra Sorrow To Joy Centrene.
  • Til genopbyggelsen deltog 10 medarbejdere og 12 frivillige. 
  • For at køre Sorrow To Joy programmet har to familier arbejdet fast på programmet. 
  • Der er i alt blevet uddelt, hvad der svarer til ca. 500.000 måltider.
  • Ifølge den nepalesiske regering er det kun 2,86% af jordskælvsofrene, der har fået genopbygget deres hus. Der er stadig 700.000, som mangler at få genopbygget deres hus.
  • Halvdelen af jordskælvsofrene bor stadig i telt.
  • Udover at Sorrow To Joy forebygger, at børn bliver solgt til prostitution, modtager mange børn behandling, uddannelse og underholdning, nogle får tøj og vi laver oplysningsprogrammer om hygiejne, at undgå børneprostitution osv.

Selvom der er blevet genopbygget meget og mange familier og børn har fået hjælp, så er der stadig mange, der har brug for hjælp til at komme på fode igen. Mange har mistet deres hus og deres indkomst. Så der er stadig behov for hjælp.

Mange landsbyboere beder også om en sådan hjælp i deres område, hvor der også er andre organisationer, der hjælper til i disse ofres områder, hvor Sorrow To Joy har været der siden starten, så folk har stor tillid til os og oplever et stort håb.