Søren og Lisa

Søren og Lisa

Søren og Lisa Samuelsen er udsendt af Mercy Outreach og leder alle projekterne i Asien. Mercy Outreach’s arbejde ville ikke være startet op, hvis det ikke var for Lisa og Søren, som trofast tjener i deres kald i Asien på 13. år.

De bor nu i Yangon i Myanmar hvor de er involveret i en kirkeplantning, Eden Ministry, handicapklubber, børneklubber i slummen og meget andet. I Yangon har de samlet en stab på 20 lokale og internationale medarbejdere.

Søren og Lisa er gift og har 3 børn.  De arbejder passioneret ved at være aktive i samfundet rundt om dem, med at arbejde med sårbare børn i slumområderne og redde ofrene fra menneskehandel samt lave forebyggende arbejde.

Der er intet sted så mørkt, at de ikke vil sprede Guds Lys Netop der.

Søren og Lisa har boet i Israel og Nepal og derefter 10 år i Yunnan i Kina.  I 2013 oplevede de, at Gud kaldte dem til at starte en kirke i Yangon i Myanmar. Sådan begyndte deres nye eventyr med en kirkeplantning, som nu hver søndag er besøgt af 70-90 lokale.

Søren og Lisa med deres tre børn, Israel, Abigael og Nativia.